Det tabte land: Folk og steder i Danmark
- 361 fortællinger om de mænd, der formede landet

Her får du nøglen til fortidens utallige landvindingsprojekter

"Hemmeligheden" bag de enorme mængder af detaljer og "inside-oplysninger" i ”Folk & Fortællinger” er i høj grad arkivalierne fra Statens Landvindingsudvalgs storhedsperiode 1940-1970. Det skyldes, at langt de fleste udtørrede søer, opdyrkede moser, kanaliserede vandløb og inddæmninger fra søterritoriet har modtaget statsstøtte gennem landbrugsministeriet.

I løbet af de 30 år, hvor biodiversiteten i den danske natur fik sit afgørende knæk, oprettede Statens Landvindingsudvalg i Landbrugsministeriet i alt 2336 journaliserede sager, afholdt flere tusinder af regionale udvalgsmøder og 69 plenummøder.

Det er indholdet af disse pertentlige sagsmapper og de mange udførlige mødereferater, der har gjort det muligt at "sidde med ved bordet", da man i Landbrugsministeriet vedtog at kanalisere Skjernå, tørlægge Sliv Sø, dybdepløje Gyldensteens Enge og bortdræne den sidste stump af den store sø i Lammefjorden – projekter, der alle sammen blev finansieret af staten efter ansøgning.

Helt usentimentalt og blottet for fine ord eller festtaler giver disse sagsmapper et krystalklart billede af, hvordan det VIRKELIGT gik til, da den danske natur fik sit knæk.

Nøglen
Som led i projektet www.dettabteland.dk har det hele tiden været hensigten at offentliggøre så store dele af det omfattende kildemateriale som muligt. Derfor lægger jeg nu nøglen frem til de 2336 sagsmapper, så enhver kan gå ind og undersøge, om der skulle ligge en sag på netop hans eller hendes yndlingslokalitet.

 For at kunne finde en given lokalitet, f.eks. Vrøgum Kær i Ål sogn, Ringkøbing amt, Storemosen i Holbæk amt eller Nørreballe Nor på Langeland er det dog nødvendigt at kende journalnummeret, og det er ikke så ligetil at finde. Rent fysisk foreligger arkiverne i en sådan form, at man umuligt kan gennemgå samtlige 2336 sagsmapper i sin søgen efter en bestemt sag.

Sagsnumrene blev i sin tid indført med håndskrift i seks store journalbøger, og det er indholdet af disse bøger, jeg har lagt ind i en søgebar database. Dermed blev det muligt for mig selv at foretage elektroniske søgninger efter bestemte lokaliteter – og det er denne nøgle, der nu bliver givet adgang til.

For dig, der gerne vil skrive din egen lokalitetshistorie, vil denne elektroniske nøgle være en stor hjælp.

Sådan gør du
Lad os sige, du gerne vil vide, hvad der gemmer sig i arkivet om Slivsø ved Hoptrup i Sønderjylland

Du begynder med at finde journalnummeret på sagen ved at klikke på denne pdf-fil, som er en kopi af min database. I den gennemfører du en simpelt navnesøgning efter ”Slivsø” og får bingo – journalnummer 193 og 2233. Der er altså to sager på lokaliteten.

Som sædvanlig skal man være opmærksom på stavemåden, og om lokalitetens navn staves i et eller to ord. Havde du skrevet ”Sliv Sø”, ville resultatet have været 0 sager. Derimod kunne du have fundet begge sager ved blot at skrive ”Sliv”.

Er man usikker på lokalitetens navn, kan man søge på enten sognenavne eller på amtsnavne, så der fremkommer en liste over samtlige projekter fra et mindre område. Havde man søgt på ”Haderslev” - undlad ordet ”amt” - ville man også ad den vej komme frem til Slivsø

Vær opmærksom på, at der tidligere fandtes 24 amter (frem til 1970).

Nu har du de to journalnumre på Slivsø og kan gøre klar til at bestille sagsakterne.

Først skriver du www.rigsarkivet.dk og med hjælp fra forsidens vejledning opretter du en brugerprofil under overskriften ”Få en gratis brugerprofil”. Du får brug for den senere.

Også på forsiden går du nu ind i søgemaskinen ”Daisy”. Her skriver du ”Statens Landvindingsudvalg” i søgefeltet under ”søg i samlingerne - og bestil”.

På næste side vælger du den første linje ”Fra 1940 til 1970 – Statens Landvindingsudvalg”, hvor du klikker på ”vis arkivserier”.

I listen over disse arkivserier går du ned til linje 19, der hedder ”1940 – 1972 Projekter” og klikker.

På den næste side klikker du på ”vis/bestil” til højre i linjen ”173 fysiske enhed(er)”. Nu fremkommer der en oversigt over, hvordan samtlige 2336 sager fordeler sig på de fysiske enheder, dvs. i arkivkasserne.

Så er du ved at være i hus.

Nu skal du blot finde pakkenumrene på kassen med de ønskede journalsager, som du gerne vil bestille. Slivsø nr. 193 ligger i kassen med løbenummer 78 (den indeholder sagerne 193-200), og Slivsø nr. 2233  ligger i kassen med nummer 197 (indeholder sagerne 2203-2233). Dem klikker du på.

Så trykker du ”Gå til bestilling”, og det er nu, du skal bruge din brugerprofil til at logge ind.

Til slut skal du afgøre, hvor du vil anvende arkivalierne. De kan ikke lånes med hjem, men overalt i landet er der godkendte arkiver eller biblioteker, hvor man kan få Rigsarkivets materialer fremsendt til gennemsyn uden omkostninger. Bor man i hovedstadsområdet, er det nemmest at benytte læsesalen på Rigsarkivet.

God fornøjelse!

Dette kort viser de mange indgreb i det danske landskab, der blev foretaget i årene 1940 til 1970 med statsstøtte. Den røde farve markerer gennemførte landvindingsprojekter, mens den blå farve viser projektforslag, der aldrig blev ført ud i livet.

                                                        Fra bogen ”Det Tabte Land” af Kjeld Hansen, Gads Forlag 2008.